Fashion

Ej sikke lej – Sikke en leg

0 Kommentarer 03 april 2011

Ej sikke lej – Sikke en leg

Ej sikke lej blev startet i 2004 af to kvinder, der ser sig selv som værende modernistic hippies. Modernistic, fordi de er fremadrettede og undersøgende i forhold til funktion og bekvemmelighed, og hippies, fordi de har en legende kreativ tilgang til design.

Det hele startede med, at de faldt over nogle gamle håndarbejdsbøger med dyremotiver, som de mente ville være sjove prints til børnetøj.

En af de første styles var en t-shirt med et print af en sjov ugle. T-shirten blev meget populær og er nu en del af Ej sikke lej-logoet.

Kollektionerne indeholder stadig de populære t-shirts med skøre og sjove dyreprints, men pga. stor efterspørgsel har mærket udvidet, og kollektionerne indeholder nu mange forskellige styles – blandt andet bodystockings, undertøj og kjoler.

I forår/sommer 2011-kollektionen har Ej sikke lej samarbejdet med Shane Brox fra tv-programmet Shanes Verden på DR1. Shane har designet en spændende og eventyrlig printserie til Ej sikke lej.

Tøjet fra Ej sikke lej skal være behageligt at have på. Det skal bidrage til barnets bevægelsesfrihed, og man skal blive glad af at se på tøjet. Derfor er der altid skøre prints og stærke farver med i kollektionerne.

Denne kollektion er ingen undtagelse – den bugner af glade farver og fine tryk.

 

 

Del din mening

Skriv en kommentar