Fashion

Gestuz præsenterer bløde sommerfarver

0 Kommentarer 28 juni 2011

Gestuz præsenterer bløde sommerfarver

Det danske mærke, Gestuz, har faktisk ikke så mange år på bagen. Det startede i 2007, men har allerede opnået stor anerkendelse fra modebevidste unge kvinder.

Mange kender Gestuz for deres lækre skindvarer, der bl.a. omfatter sorte læderjakker i den helt rigtige kombination af rå attitude og feminint snit. Efterhånden laver mærket mange forskellige styles, og en Gestuz-pige kan være både rå, feminin, casual og elegant.

Forår/sommer 2011-kollektionen indeholder flere af de karakteristiske lædervarer, men der er også leget med materialer som silke og let bomuld for at opnå et mere feminint og sensuelt udtryk. De mest brugte farver er sort, sand, beige, peach og cognac – bløde farver, der giver et mildt look.

Nedenstående outfit er vores yndlingsoutfit fra kollektionen.

Outfittet er enkelt og casual, men med masser af fine detaljer. De lyse, højtaljede shorts er feminine, sommerlige og perfekte til lidt solbrune sommerben. Gestuz læderjakken med et touch af ruskind er lidt rå og dermed en god kontrast til den meget feminine underdel.

Gestuz og de bløde sommerfarver

Det er et look, der kan bruges til hverdag med sandaler – og hvis man som på billedet tilføjer lækre stiletter, er det perfekt til cocktails i byen en lun sommeraften.

Lædervarerne hos Gestuz ligger lidt i den høje prisklasse, men langt de fleste varer er ungdoms-/SU-venlige.

Forår/sommer-kollektionen byder desuden på t-shirts og kjoler med flotte prints, maxikjoler, blazere i bløde sommerfarver og flotte bukser.

Del din mening

Skriv en kommentar