Fashion

Hummel, hoodies og hypet collegejakke

0 Kommentarer 11 juni 2011

Hummel, hoodies og hypet collegejakke

I forår/sommer 2011-kollektionen præsenterer Hummel mange fede styles til både mænd og kvinder.

Billedet nederst i artiklen er fra Hummels kollektion, Lifestyle. Kollektionen er designet i et sporty look, og der bliver fx brugt mesh materiale for at understrege det sporty. Det er ikke alle, der bryder sig om at gå rundt i mesh – eller bryder sig om stilen for den sags skyld – men der er heldigvis også lavet tøj i bomuld.

Den blå hoodie (billedet nederst i artiklen) er super fed og passer godt til en afslappet stil. Farven er retro på den seje måde, og hvis man dropper svedbåndet bliver den lidt mindre 80’er frisk. Den vil være fed til et par jeans og sneakers – eller som overtøj, når de lyse sommeraftener bliver kølige. Det grafiske print er flot og stadig enkelt, så det ikke bliver for meget.

En af de seneste modetrends er de klassiske collegejakker, som giver os flash backs til Grease og Michael J. Fox i Teen Wolf. Vi har allerede spottet jakkerne rundt omkring i de københavnske gader og synes, at stilen sagtens kan tåle en revival. Jakkerne er super fede som overtøj til fyre! Det synes Hummel nok også – de har i hvert fald budt ind med deres version af en collegejakke:

Hummel tøj

 

Tøjet er fra kollektionen, Statement, som kombinerer retro og vintage i et old school-look. College-jakken har en fed vintage stil, og retrokombinationen af rød, navy og hvid er super cool.

Stilen er meget casual og til dels også lidt drenget. Vi mener, at resten af outfittet bør være afslappet og laid back, hvis man svinger collegejakken over skuldrene. Pæne herresko og vandkæmmet hår er altså no go til denne stil.

Sneakers er altid en vigtig del af Hummel-kollektionerne, og de er også præget af et retro og sporty look. Stilen er casual, og det gør ikke noget, at man tænker festival- og 70’er stil. Sæt dem sammen med jeans og en løs t-shirt for det optimale street style look.

Hummels mantra er, at man aldrig bliver for gammel til at gå i sneakers. Det håber vi ikke, for de her Hummel sneakers er jo for fede. Og farverne sætter sommerfølelserne i gang!

I januar 2011 introducerede Hummel en Recycled Collection i forbindelse med verdensmesterskabet i håndbold, og flere styles i den nuværende kollektion er produceret af 100% genbrugspolyester.

Genbrugt polyester fremstilles i øvrigt af plastikflasker der bliver renset, strimlet, smeltet, polymeriseret og spundet til garn, og der er mindre energi- og vandforbrug ved metoden.

Vi synes det er sejt, at så stort et brand som Hummel sætter fokus på genbrug. De store virksomheder bør tænke mere over, hvordan de kan hjælpe med at nedsætte CO2 og generelt være bedre for miljøet. Hvorvidt Hummel har fat i den lange ende og om deres genbrugspolyester sælger godt må tiden vise.

Én ting er dog sikkert: Vi glæder os til at gå i Hummel sneakers denne sommer!

Hummel hoodie

Del din mening

Skriv en kommentar