Fashion

Hummel til børn – forår/sommer 2011

0 Kommentarer 13 juni 2011

Hummel til børn – forår/sommer 2011

Forår/sommer 2011-kollektionen til Hummel Kids er designet på et old school-grundlag, men med tanken, old is cool.

Det overordnede tema for kollektionen er vintage – og det er jo Hummel, så der er selvfølgelig også noget sporty over tøjet.

På pigesiden er der brugt meget pigede farver for at understrege det feminine, og for at opveje for det alt for sukkersøde er der fine prints og mønstre, fx blomstermønstre, der også kan ses på billedet nederst i artiklen. Den sporty jakke i lidt skinnende kvalitet tilføjer det sporty look, og de lilla sneakers giver et afslappet udtryk.

Outfittet er rigtig fint, fordi det er casual, men det er måske en anelse tøset i farverne. De lilla sneakers kan alternativt sættes sammen med jeans og en hvid t-shirt – og den lyserøde jakke over t-shirten. På den måde er farverne stadig pigede, men jeansene gør stilen lidt mere rå.

Drengesiden er mere inspireret af de autentiske poloshirts og den klassiske collegestil, som også skinner igennem på Hummel voksentøjet i form af en vintage collegejakke.

Her bruges der stærke og børneglade farver som grøn, gul og blå, og der er masser af fine prints på trøjerne. Hummel sneakers laves også til børn, og de kan evt. matches med trøjerne som på billedet herunder. De sporty bukser kan alternativt skiftes ud med et par jeans, så stilen bliver mere street.

Hummel børn forår/sommer 2011

 

Det er fedt, at Hummel altid beholder nogle elementer af den retrostil, som de er kendt for – også i forhold til børnetøjet. Men de bevæger sig til gengæld heller ikke særlig langt væk fra retrostilen, og det kan måske godt blive lidt ensformigt.

Synes du, stilen bliver for ensporet, så prøv at sætte nogle ting fra Hummel sammen med andre mærker og stilarter. Sæt evt. et par Hummel sneakers sammen med en let og feminin sommerkjole, så din pige bliver tøset, men med et råt udtryk.

Hummeltøj til børn forår/sommer 2011

Del din mening

Skriv en kommentar