Fashion

Humör – Dare to be different?

0 Kommentarer 04 april 2011

Humör – Dare to be different?

Tør du være anderledes? Humör tør.

Det danske mærke, Humör, tør godt at være anderledes. Deres tøj kendetegner sig netop ved at skille sig ud fra mængden enten i form af en alternativ facon, en skæv syning eller andre små detaljer, der kan gøre Humör til noget helt særligt.

Hos Humör elsker de at mixe både farver, mønstre og inspirationer. Det resulterer i nogle farvestrålende og opsigtsvækkende styles, der giver gode muligheder for at sammensætte en fed stil.

Det er ikke for sjov, at brandets navn er inspireret af det danske ord, humør. Det er nemlig med en god blanding af humør og kreativitet, at kollektionerne bliver skabt. Tøjet er uden tvivl et frisk pust i dansk mode til unge fyre, og de formår at ramme en stil, der er sjov samtidig med at cool.

Tøjet fra Humör blev hurtigt populært, så der gik ikke lang tid før man lancerede Rütme. Rütme laver tøj til piger i samme stil som Humör – godt med farver, mønstre og anderledes detaljer. Og succesen vil nærmest ingen ende tage, for i forår/sommer 2011-kollektionen dukkede også Kulör op – mega sejt børnetøj i bedste Humörstil.

Humör er et mærke, der ikke kan sættes i bås, og det er ikke til at forudsige, hvad deres næste kollektion vil byde på. Fælles for kollektionerne er dog indtil videre, at en del af inspirationen stammer fra storbyer og elektronisk musik og lysten til at skille sig ud.

Del din mening

Skriv en kommentar