Fashion

Levi’s – It’s about shape not size

0 Kommentarer 19 juni 2011

Levi’s – It’s about shape not size

Sidste år kunne Levi’s for første gang præsentere serien, Curve ID. En serie af jeans, der var formet efter kvindens former frem for kun at være baseret på størrelser. Over vinteren er serien blevet både udviklet og udvidet, så Curve ID i denne sæson findes i mange flere størrelser.

Vi må ærligt indrømme, at konceptet lyder fantastisk – men vi vil alligevel gerne prøve det før vi tror det. Jeansproducenter har før markedsført sig på at designe jeans, der passer til kvindens forskellige former, men der har alligevel altid været et eller andet, der ikke stemte. Enten var de for lange, for korte eller for mærkelige i proportionerne.

Men man skal ikke skue hunden på hårene, så vi giver Levi’s en chance og glæder os til at prøve et par jeans fra serien.

En del af markedsføringen har kørt på, at man kan henvende sig hos en Levi’s forhandler og få hjælp til at finde den optimale model og størrelse. For dem, der handler online eller bare gerne selv vil stå for den personlige opmåling, kan man på Levi’s hjemmeside hurtigt blive guidet til, hvordan man måler sig selv og finder den rigtige curve-model.

 

 Levi's curve ID sommer 2011

 

Bedst til jeans og denim

Levi’s producerer også andet end jeans. På herresiden laves der blandt andet skjorter, t-shirts og striktrøjer, og pigerne kan vælge mellem fx nederdele, kjoler og toppe. Derudover laves der sko og støvler, og der er naturligvis også kollektioner med baby- og børnetøj.

Efter vores mening er Levi’s dog bedst til jeans og denim. Vi foretrækker i hvert fald deres lækre jeans og fede denimjakker frem for deres andet tøj.

I denne sæson har Levi’s lavet et samarbejde med amerikanske Opening Ceremony, og det har blandt andet resulteret i nedenstående styles.

 

 Levi's for Opening Ceremony

Levi’s for Opening Ceremony – forår/sommer 2011

Som man kan se på billederne bliver der leget med farver – både til piger og drenge. Vi må nok indrømme, at hvor drengekollektionen rammer spot on på sommerens trends, så er pigekollektionen lidt mindre interessant. Så vi håber på, at de laver endnu et samarbejde, hvor pigekollektionen også rammer plet.

Del din mening

Skriv en kommentar