Fashion

Pieces – ballerinaer og strandtasker

0 Kommentarer 26 maj 2011

Pieces – ballerinaer og strandtasker

Hos Pieces kommer der nye styles hver måned, så de kører ikke helt efter de klassiske sæsoner. Men det betyder bare, at der hele tiden er masser af varer hos Pieces, og i øjeblikket er der mange lækre forårs- og sommervarer.

Det er ved at være tid til at investere i sandaler og ballerinaer, for så snart det bliver lidt varmere bliver de revet væk! Ballerinaerne på det lille billede er super smarte, og den lille sløjfe foran gør dem fine og feminine. De kan styles til både jeans, kjoler og shorts, og efter vores mening er de et rigtigt godt bud på sommerens must have ballerina.

Pieces accessories laver i øvrigt også gladiatorsandaler, wedges og klipklapper, hvis du ikke er til ballerinaer.

Forhåbentlig bliver sommeren i Danmark så god, at vi kan tage på stranden – mange gange! I den forbindelse er det rart at have en ordentlig strandtaske, der kan indeholde både modeblade, solcreme, vand og hvad man ellers har brug for til en dag på stranden. Her er et rigtig godt bud på den perfekte strandtaske:

 Lækker strandtaske fra Pieces

Den er fin i farverne, har en passende størrelse og en god rem, så den kan hænge over vores skulder, når vi cykler til stranden i vores lyse denimshorts og fine solbriller.

Pieces laver faktisk også fine solbriller – både de farverige, de lidt store og de Ray Ban-inspirerede.

Det fede ved Pieces er, at de hele tiden er med på de nye tendenser. Hvis man har forelsket sig i en trendfarve, går der ikke lang tid før Pieces kan præsentere en neglelak i farven – og hvis hjertet banker for ugle-motiverne, kan man med det samme finde seje øreringe og halskæder med ugler.

Det er skønt, at de er lynhurtige til at fortolke modetendenserne og producere styles, der passer til tidens mode. Det er ikke alle trends man bliver fanget af og gider hoppe med på, men når man gerne vil, skal det helst ikke koste en formue. Pieces har fair priser, så man kan være med på de trends, man godt kan lide.

Selvom Pieces følger moden og de nyeste trends, laver de alligevel styles i forskellige stilarter. Det er fedt, at man kan finde enkle smykker, der passer til en klassisk garderobe, men også de mere rå smykker, der signalerer statement.

Pieces er i vores øjne en god leverandør af accessories til modebevidste piger. Vi håber, de holder den gode stil kørende.

Del din mening

Skriv en kommentar