Fashion

Rå jeansmode hos G-star

0 Kommentarer 12 maj 2011

Rå jeansmode hos G-star

Det hollandske mærke, G-Star Raw, har i mange år haft primært fokus på denim og jeans, og de er kendt og anerkendt for en jeanskollektion, der er både innovativ og edgy. De tør eksperimentere med denim og en rå attitude, og faktisk kommer meget af inspirationen fra militæruniformer. G-Star har produceret jeans i mange forskellige vaske og modeller, men har dog også jeans, der ikke er behandlet (deraf navnet RAW).

Selvom G-Star altid vil producere jeans og denim styles, har de valgt at lancere en ny kollektion, der har fokus på andre materialer. Ved at benytte andre materialer, kan de velkendte jeans nemlig få et helt nyt look. Den nye kollektion hedder Correct Line, og er kendetegnet ved et sofistikeret snit, hvor detaljer og godt håndværk sættes i fokus.

Som mange andre store virksomheder og tekstilproducenter har G-Star taget stilling til deres rolle i kampen om at nedbringe forurening og brugen af bomuld. G-Stars linie, RAW Sustainable, produceres derfor på økologisk bomuld. På den måde kan G-Star være miljøbevidste uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort.

G-Star har flere gange samarbejdet med kendte. Blandt andet lavede de i 2009 et samarbejde med den australske designer, Marc Newson, der er bedst kendt for moderne, industrielt design. Tøjets snit bar præg af en arkitektonisk tilgang til design med rene linier, og blev kun solgt i få eksemplarer i nøje udvalgte butikker – blandt andet hos Colette i Paris, som er kendt for at have fingeren på den absolut hotteste mode.

G-Star tøj

Discover DJ Pro – gadget fra Colette.
Marc Newson for G-Star-kollektionen blev solgt i Colette.

Andre former for samarbejder har involveret kendte som kampagnemodeller. Tidligere kampagnemodeller er skuespilleren Liv Tyler og det norske skakgeni Magnus Carlsen. Kampagnemodellen for forår/sommer 2011 er den engelske skuespiller Gemma Arterton. Den nye kampagne er desuden fotograferet af Anton Corbijn, som er kendt for sit arbejde med Depeche Mode og U2.

G-Star er et veletableret og meget anerkendt brand, der har haft stor succes med deres nyskabende kollektioner, rå jeans og edgy denim styles. Tøjet sælges efterhånden over hele verden – lige fra Rusland  og Australien til Europa og Sydafrika.

Del din mening

Skriv en kommentar